Stresscoach uddannelse - en overbygning for coaches

Coaching - specielt med fokus på stress og stresshåndtering

Viden om stress og stresscoaching er for alvor kommet på dagsordenen på det danske arbejdsmarked. Nye undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig at 44 % af arbejdsstyrken stort set føler sig stressede hver dag. Stressen resulterer i sygemeldinger, ineffektivitet og et dårligere psykisk arbejdsmiljø.

At coache mennesker med stress stiller nogle helt specifikke krav til dit kendskab til stressens væsen. Men også til din evne til at få den stressede til at erkende sin stress og åbne op for nye perspektiver og handlemuligheder.

Ønsker du at støtte medarbejderen/kollegaen/klienten i at håndtere sin stress og få styringen over og glæden tilbage i sit liv, så vil denne uddannelse som stresscoach give dig den nødvendige viden og kompetencerne til at klare opgaven professionelt.

 

Udbytte på stresscoach uddannelsen

På stresscoach overbygningen får du en dyb viden om stressens væsen og om arbejdsrelateret stress. Du arbejder med at kortlægge individuelle stressprofiler, identificere stresssymptomer, vurdere stressniveaer, og du får konkrete metoder til at lære den enkelte at håndtere sin stress.

Du tilegner dig nogle effektive kommunikative værktøjer til at hjælpe medarbejderen, klienten eller kollegaen til selv at erkende og bearbejde sin stress. Og du lærer at bruge den specielle samtalestruktur i stresscoaching til at støtte og motivere den stressramte til at få en dybere indsigt i sin egen situation, se nye veje og muligheder og til at håndtere de situationer der fremkalder stressen.

Du får en komplet gennemgang af Praktikons stresscoachingmodel. Og du træner alle trinene i den coachende stress-samtale. Du vil løbende få feedback på dig selv som stresscoach af underviser og kursusdeltagere så du helt konkret oplever hvordan du gør fremskridt.

Efter uddannelsen vil du som professionel stresscoach være klædt på til at:

  • spotte stress-signaler og identificere stresskilder
  • identificere forskellige grader af stressbelastninger
  • vejlede om forskellige metoder til stresshåndtering
  • coache den stressramte til at få indsigt i egen tilstand
  • støtte og motivere den stressramte til at handle mod større trivsel
  • gennemføre professionelle stress-samtaler
  • arbejde med stresscoaching i grupper
  • rådgive og vejlede om stress i virksomheden
  • medvirke ved implemetering af en stresspolitik.   
Udbytte for virksomheden

En medarbejder eller en leder som har kompetencerne til at fungere som stresscoach og sparringspartner for sine omgivelser, er meget værdifuld for virksomheden. Ved brug af stresscoachende samtaler vil virksomheden opleve medarbejdere som bliver mere bevidste og handlekraftige i forhold til at forebygge og håndtere de situationer der fremkalder stressbelastninger. 

Gennem stresscoaching vil medarbejderne blive mere selvledende, forandringsparate og motiverede - og trivslen og arbejdsglæden vil være i højsædet og resultere i færre sygedage på arbejdspladsen. 

Små hold med tid til reflektion

På Praktikons stresscoach uddannelse er holdene små - maks. 12 deltagere – for at sikre tid til selvrefleksion, dialog, og en grundig feedback til den enkelte deltager.

På modulerne veksles der mellem teoretiske oplæg, diskussion og masser af træning i at bruge teknikkerne i praksis samt supervision. Træningen kan tage udgangspunkt i cases fra din egen hverdag.

Form og varighed af stresscoach uddannelsen

Stresscoaching forløbet strækker sig over 2 moduler a 2 dage med afsluttende certificering. Modulerne fokuserer specielt på den viden og de kompetencer der er vigtige for at du kan blive en god stresscoach.

Imellem modulerne er der hjemmeopgaver hvor du træner i de lærte stresscoaching modeller og værktøjer. På Praktikons stresscoach uddannelse er holdene små - maksimalt 12 deltagere – for at sikre tid til selvrefleksion, dialog og en grundig feedback til den enkelte deltager.

På modulerne veksles mellem teoretiske oplæg, diskussion og masser af træning i at bruge stresscoaching i praksis.

Modul 1 : Fokus på stress og stresscoaching

På dette modul får du en grundig indføring i stressens væsen. Du arbejder med at identificere stress-symptomer, stressniveauer, stresskilder og kortlægge individuelle stressprofiler. Du træner Praktikons stresscoaching model som specielt er udviklet til at coache personer med stressrelaterede problematikker.

Du arbejder bl.a. med:

  • At identificere stresssymptomer og kortlægge et stressniveau
  • Stressen påvirkning af hjerne og krop
  • Psykiske og adfærdsmæssige reaktioner
  • Depression og udbrændthed
  • Stressens forskellige faser - fra belastning til sygemelding 
  • Stresssamtaler i praksis i et stressforløb
  • Gennemgang af Praktikons stresscoaching-model
  • Arbejdsrelateret stress og det psykiske arbejdsmiljø
  • Stresshåndtering – metoder og strategier 
  • Tests til at identificere adfærdsmønstre, stresskilder og reaktioner
  • Træning i stresscoaching i mindre grupper.

Modul 2: Stresscoaching, flere værktøjer og certificering

På dette stresscoaching modul bygger du videre på den viden som du fik på første modul. Og du får endnu flere effektive værktøjer i din stresscoach værktøjskasse. Du får indsigt i hvordan en virksomheds stresspolitik opbygges og hvordan du kan arbejde med stress på flere niveauer i en virksomhed.

Du træner dine kompetencer som stresscoach yderligere, så du er klædt på til at tilbyde professionel stresscoaching. Modulet afsluttes med en skriftlig prøve og en mundtlig eksamen hvor du gennemfører en stresscoaching session.

Du arbejder bl.a. med:

  • Sammenhænge mellem personlighed, livsstil og stress
  • Stress-strategier og stresspolitik i virksomheden
  • Analyse af forskellige stresscases
  • Stresscoaching af teams
  • Mindfullnes meditation og afslapningsteknikker
  • Afgrænsning af din rolle som stresscoach
  • Din personlige handlingsplan som stresscoach
  • Træning i stresscoaching – med supervision
  • Certificering - den skriftlige og mundtlige prøve.

Åbn brochure om Stresscoach uddannelse for coaches

Andre relaterede coachuddannelser og kurser

Læs her om Stresscoach uddannelseCoachuddannelse, Coaching kursus, Lederen som coach, Narrativ coaching

 

Stresscoach uddannelse - en overbygning for coaches

tilmeld dig her

Åbne kurser varer: 4 dage fra kl. 9-16
Holdstørrelse: Maks. 12 deltagere
Modul 1, 2 udgør den samlede uddannelse.

Stresscoach uddannelse i 2010

Modul 1: 25.-26. okt. 2010 (Ascot Hotel)
Modul 2: 29.-30. nov. 2010 (Ascot Hotel)

Stresscoach uddannelser i 2011

Modul 1: 9.-10. maj 2011 (Ascot Hotel)
Modul 2: 15.-16. juni. 2011 (Ascot Hotel)

Modul 1: 24.-25. okt. 2011 (Ascot Hotel)
Modul 2: 28.-29. nov. 2011 (Ascot Hotel)

 

Pris pr. deltager:

13.900 kr. plus moms

Underviser: Pia Hardy
Print kursusbeskrivelsen:

Åbn brochure om uddannelsen her

Pris for lukket firmaforløb: Lukket firmaforløb på 4 kursusdage for maks. 12 deltagere: 79.600 kr. plus moms
Yderligere information: Ring på tlf.  70 23 06 08

 

 

Hvem deltager?

Stresscoach overbygningen henvender til alle som har erfaring med at coache og som ønsker at opnå indsigt og færdigheder i at coache stressramte til at forebygge og håndtere egen stress. Du kan fungere som leder, HR-konsulent, coach, psykolog, terapeut, rådgiver, behandler eller andet.