Mødeledelse og facilitering - mødeteknik og mødeledelse

Facilitering af processer - effektiv mødeledelse

Mødeledelse og facilitering er et praktisk orienteret kursus med stor vægt på træning og øvelser. Kurset omfatter alt hvad en mødeleder og facilitator har brug for, lige fra forberedelsen af mødet over den mundtlige mødeledelse til opfølgning og referat. Kurset indeholder decideret træning i at udfylde mødeleder-, facilitator- og dirigentrollen, både på formelle og uformelle møder. Desuden indeholder kurset opskrifter på utraditionelle mødeformer, fx hvis formålet er kreativitet eller at udvikle et samarbejde.

Hvem deltager?

Kurset er tilrettelagt for mødeledere og facilitatorer, men kan også være relevant for personer med andre roller på møder, fx menige mødedeltagere og referenter. Kurset henvender sig både til erfarne og nye mødeledere og facilitatorer. En del af deltagerne er ledere af en afdeling eller en virksomhed. Praktikons kursus henvender sig lige meget til offentlige arbejdspladser og det private erhvervsliv.

Kurset er åbent for tilmelding (se nederst på denne side), men kan også holdes som virksomhedskursus på 1 eller 2 dage.

Udbytte for deltageren

Som deltager på dette kursus vil du først og fremmest opleve at du får et overblik over hvad det kræver af dig at være en god mødeleder og facilitator fra start til slut. Du vil gennemføre øvelser hvor du i praksis oplever hvordan det gøres rigtigt. Skulle du høre til dem der godt kan få lidt nerver på, vil du sandsynligvis føle dig mere tryg ved mødelederrollen efter kurset. Mødedeltagerne vil se dig som den sikre, fokuserede, venlige og effektive mødeleder og facilitator - den mødeleder man gerne vil til møde hos. Du vil også blive set som en mødeleder der på en fornuftig måde undgår eller håndterer følelsesmæssige konflikter på mødet. Du udvikler et ordvalg og en metode der minimerer tidsspildende problemer og irrelevante diskussioner. Du bliver kort sagt en professionel, behagelig og præcis mødeleder og facilitator.

Udbytte for virksomheden

Mødeledelse - og mødekultur i det hele taget - spiller en afgørende rolle for en virksomheds effektivitet, samarbejde og beslutningsprocesser. God mødeledelse og facilitering er ofte nødvendig for at initiativer kan gennemføres fornuftigt og uden tidsspilde.

Når jeres mødeledere har erhvervet tilstrækkelige færdigheder i mødeledelse, vil hele virksomhedens mødekultur snart blive præget af det. Møderne vil få en karakter af præcise, problemløsende processer der tager netop den tid de skal. En styrket mødekultur gavner hele virksomhedens samarbejde og produktivitet, og i mange tilfælde har det endog en positiv afsmitning på det psykiske arbejdsmiljø.

Indhold

Mødeledelse og facilitering er bygget op af korte oplæg fra underviseren efterfulgt af korte og længere øvelser.

  • Sådan forbereder du et møde: analyse af problemstillingen, deltagere, mødeform osv.
  • Typer af møder og mødepunkter - hvad kræver de af dig som mødeleder?
  • Dagsorden - sådan bliver den præcis og motiverende
  • Mødeindkaldelser og mødeoplæg, formuleringer og skabeloner
  • Sådan indleder du et møde så alle er med - kort, præcist og tillidvækkende
  • Mødeledelse - lær at styre mødet med en passende balance mellem at vise respekt og have autoritet
  • Sådan får du alle deltagerne med - og sådan du at undgår at nogen dominerer for meget
  • Mødelederens konflikthåndtering
  • Dine mundtlige opsummeringer, konklusioner og afrundinger - teknik og øvelser
  • Opfølgning og referat - samarbejdet med referenten
  • Mødeleder og facilitator med flere roller: mødeleder, mødedeltager, referent osv.
  • Kreativ idéudvikling og problemløsning
  • Opfølgning og beslutninger - hvad gør du efter mødet?
  • Evaluering af møder for en bedre mødekultur

Mødeledelse og facilitering

tilmeld dig her

  Åbent for tilmelding, men kan også holdes som virksomhedskursus.
Åbne kurser varer: 2 dage fra kl. 9-16
Holdstørrelse: Maks. 16 deltagere
Åbne kurser afholdes:

25.-26. august 2010 (Ascot Hotel)

24.-25. november 2010 (Ascot Hotel)

18.-19. januar 2011 (Ascot Hotel)

4.-5. april 2011 (Ascot Hotel)

5.-6. september 2011 (Ascot Hotel)

28.-29. november 2011 (Ascot Hotel)

Pris pr. deltager: 8.500 kr. ekskl. moms
Underviser: Kåre Thomsen
Virksomhedskurser: Priser på virksomhedskurser
Yderligere information: Ring på tlf. 70 23 06 08  og hør mere om kurser i facilitering og mødeledelse

Se også kursusbeskrivelserne Præsentationsteknik og Notat- og referatteknik ...
Se desuden hjemmesiden www.moedeledelse.dk - og læs mere om mødeledelse