|
Litteraturlister til Praktikons kurser og uddannelser - hvis du selv vil videre med emnerne
På denne side anbefaler vi de bøger som vi synes er de bedste inden for de emner vi behandler på vores kurser og uddannelser. Det kan nemlig være en jungle at finde rundt i vor tids mængde af litteratur, men med disse anbefalinger kan vi forhåbentlig hjælpe dig på vej i din søgning efter god og inspirerende litteratur. Her er links til boglisterne:
Gennemslagskraft og argumentation Konflikthåndtering og mediation Mødeledelse, mødeteknik og facilitering Bøger om coaching
Coaching. Af Sofia Manning. Forlaget Aschehoug, 2004. Bogen om coaching er dejlig overskuelig og ligetil. Den er dyb og nærværende og baseret på Sofia Mannings glæde ved at hjælpe andre med at udforske og opleve deres eget fulde potentiale. Bogen gennemgår på en let og levende måde principperene bag coaching og de 6 trin som coachingprocessen består af. Den er for dig som gerne vil udvikle dig i dit liv generelt, men også for dig som vil være coach. Læs mere her >>>
Coaching i praksis. Af Birgitte Jepsen. Forlaget Academica, 2008. Denne bog om coaching går i dybden med fagligheden inden for coaching på en kreativ og inspirerende måde. Bogen er fuld af eksempler på coaching i dagligdagen og præsenterer coaching metoder, modeller og teknikker med en god portion psykologisk indsigt. Bogen kan bruges som selvstudium både for dig som ønsker at arbejde som coach eller dig som allerede er professionel coach. Læs mere her >>>
Stresscoaching. Af Maiken Matzau. Børsens forlag, 2009. Bogen tilbyder viden, indsigt og metoder samt en proces for stresscoaching. Processen spænder over tre faser: rådgivning, opbygning og coaching. Coachens rolle og metoder i hver fase beskrives og eksemplificeres med cases fra forfatterens virke som erhvervspsykolog. Bogen er skrevet med baggrund i forfatterens holistiske livssyn og henvender sig til ledere og hr-konsulenter såvel som til de mange leverandører af stresscoaching. Bogen henvender sig dog i høj grad også til læsere der selv har eller har haft stress inde på livet, og som ønsker at forstå og forløse stress på et dybere plan. Læs mere her >>>
Coaching. Af Susan Gjerde. Forlaget Samfundslitteratur, 2006. Bogen her handler bl.a. om hvad coaching er og hvordan det er opstået. Den rydder op i alle de mange begreber inden for coaching og giver en grundig indføring i coachingens metoder, færdigheder og teknikker. Gennem hele coaching bogen får du masser af praktiske coaching-eksempler og forslag til øvelser. Den er både for dig der er nysgerrig på hvad coaching er, men også for dig som er professionel coach, er der også masser ny inspiration til din praksis. Læs mere her >>>
Kognitiv coaching. Af Irene H. Oestrich og Frank Johansen, Dansk psykologisk forlag, 2005. Bogen beskriver på en let tilgænglig måde Kognitiv coaching som en udvikling- og indlæringsproces. En proces hvor coachen vejleder den coachede i at opbygge modstandskraft i form at handlekraftige færdigheder i at ændre og styre sine tanker og følelser. Gennem processen når den coachede frem til konstruktive løsninger og personlig udvikling. I bogen byder forfatterne på detaljerede metodebeskrivelser, konkrete øvelser, arbejdsskemaer og illustrative eksempler til kognitiv coaching. Bogen henvender sig til coachen der ønsker at mestre kognitiv coaching og til kognitive terapeuter. Læs mere her >>>
Bøger om forhandlingsteknik
Gør "nej" til "ja" når du forhandler. Af William Ury. Borgen, 2006. Amerikansk bestseller om interessebaseret forhandlingsteknik og vanskelige modparter. Indeholder mange eksempler og historier. God som udgangspunkt for at læse andre bøger om emnet.
Lær at forhandle. Af Kåre Thomsen. Praktikon, 2007. Grundbog i psykologisk baseret og interessebaseret forhandlingsteknik. Bogen er skrevet af Praktikons underviser i forhandling. Indeholder en overskuelig og illustreret fremstilling af værktøjer og metoder der giver resultater i alle typer forhandling.
Negotiation: The Art of Reaching Aggreement. Af Søren Hillingsøe og Henning Sejer Jakobsen. Academica, 2009. En praktisk orienteret lærebog, hvor det teoretiske fundament også er på plads og værktøjskassen fyldt op, Den studerende involveres i en læreproces, hvor forskellige forhandlingsmodeller afprøves i praksis. En af lærebogens grundholdninger er, at forhandlinger ikke nødvendigvis foregår mellem parter med modstridende interesser.
Bøger om gennemslagskraft og argumentation
Begå dig godt. Af Stephanie Palmer. Børsens Forlag, 2008. En bog om at sælge sig selv og brænde igennem i en forsamling. God og grundig gennemgang med udgangspunkt i amerikansk film- og showindustri.
Buyology. Af Martin Lindstrøm. L & R Business, 2010. Martin Lindstrøm forsøger at forklare hvordan at man kan bruge hjerneforskning til salg og markedsføring. Meget populær og omtalt.
Ja! Sådan får du det svar du helst vil ha'. Af Goldstein, Martin og Cialdini. Gads Forlag, 2009. Trods sin populære form et seriøst værk om overtalelsesmekanismer. Opbygget som en række artikler der beskriver socialpsykologiske undersøgelser.
Kropssprog. Af Allan og Barbara Pease. Borgen, 2006. God og alsidig bog, meget anvendelig. Ca. 440 sider.
Manipulation. Af Klaus Kjøller. Borgen, 2007. Klaus Kjøller er lektor på Københavns Universitet. Bogen er underholdende og indeholder gode pointer.
Praktisk argumentation. Af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg. Nyt teknisk forlag, 2010. Bogen giver læseren redskaber til at analysere og vurdere andres argumentation og til selv at argumentere hensigtsmæssigt og godt.
SPIN selling. Af Neil Rackham. Gower Publishing, 1995. Neil Rackman har skrevet mange bøger om professionelt salg og er bl.a. kendt for sin spørgemodel SPIN, beskrevet i denne bog.
Spørgeteknik. Af Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen. Børsen, 2007. Grundig gennemgang af spørgeteknik brugt i forskellige fag. Forfatterne er hhv. journalist og cand.mag.
What the Face Reveals. Af Paul Ekman og Erika Rosenberg. Oxford Universite Press. Et fantastisk, videnskabeligt baseret værk om følelser og ansigtets nonverbale sprog.
Bøger om konflikthåndtering og mediation
Konflikt og kontakt. Af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg. Forlaget Hovedland, 2009. Bogen er dejlig overskuelig og ligetil. Den er dyb og vedkommende, og den baseres på en omfattende teoretisk og praktisk indsigt i konflikter. Det er en grundbog i konflikthåndtering som indeholder konkrete forslag og metoder til hvordan man kan forstå, møde og løse konflikter. Og hvordan man kan nærme sig en hverdag og et psykisk arbejdsmiljø, som bedre kan rumme konflikter, og i bedste fald kan omdanne dem til konstruktiv energi. Konflikt og kontakt henvender sig til alle som i deres arbejde har med mennesker at gøre. Læs mere her >>>
Mød konflikten. Af Nethe Plenge. Hans Reitzels Forlag, 2008. Denne bog er fuld af praktisk anvendelige metoder til at forstå og gribe ind i typiske konflikter på arbejdspladsen. Eksemplerne er mest fra social- og sundhedsområdet. Bogen dækker fra simpel konflikthåndtering mellem to personer, mellem personale og ledelse, mellem forskellige personalegrupper til, hvordan konflikter udfolde sig og eskalerer – og hvordan konflikter afhjælpes, løses og mægles. "Mød konflikten"er opbygget med instruktive case-eksempler, dialogeksempler, løsningsformer m.m.
Lær at løse konflikter. Af Marion Thorning. Forlaget Frydenlund, 2005. Denne bog har bla. fokus på at give dig værktøjer til at få modet til at turde gå ind i en konflikt. Men også til at håndtere følelser og adfærd når du står midt i kaos. "Lær at løse konflikter" definerer hvad en konflikt er og beskriver forskellige konflikttemaer og -modeller, desuden beskrives de forhold, der typisk ligger bag en konflikt. Bogen grundtanke er at man ikke skal forsøge at ændre modparten, men påvirke den anden ved at gøre noget klogt selv. Målet er nået når du kan lægge frygten på hylden og arbejde konstruktivt med konflikten. Læs mere her >>>
Konfliktløsning ved mediation. Af Lin adrian. Forlaget Encore, 2001. Denne lille og letlæselige håndbog gennemgår mediationsprocessen trin for trin. Den er spækket med huskelister og praktiske råd og fokuserer på mediation mellem 2-3 parter. Mediationsprocessen bliver beskrevet med masser af praktiske eksempler fra mediation på arbejdspladsen. Bogen er både for dig som er nysgerrig efter at vide mere om mediation, men også for dig som skal bruge mediation-metoden i din hverdag. Læs mere her >>>
Ikke Voldelig kommunikation. Af Marshall B. Rosenberg, Borgens forlag, 2002. Rosenbergs fine og meget konstruktive bog går ud på at lære os at give udtryk for vores uopfyldte behov i alle slags situationer og lytte til andre med indføling i stedet for at vurdere og dømme og give dem skylden.
Bøger om mødeledelse, mødeteknik og facilitering
Bedre mødekultur. Af Kirsten Andersen og Claus Bekker Jensen. Mnemosyne, 2006. Behandler en række aspekter ved mødekulturen i virksomheder og giver gode ideer til hvordan den kan forbedres. Bogens force er bl.a. den visuelle fremstilling med masser af illustrationer. En god brugsbog for alle som arbejder med møder.
Mødeledelse der giver resultater. Af Kåre Thomsen. Erhvervsforlaget Gottleben, 2010. Denne bog er skrevet af en af Praktikons undervisere. Bogens intention er at give en fuldstændig hands on-guide til mødeledelse og facilitering. Der er simpelthen opskrifter på hvordan du håndterer alle dine møder professionelt og effektivt. Bogen behandler mødeforberedelse, indkaldelse, dagsordener, mundtlig mødeledelse, opsummeringsteknikker, facilitering, konflikthåndtering, kreative processer, referatteknik m.m. Fås som bog og som mp3-lydbog.
Bøger om skriftlig kommunikation
Skriv så det fænger. Af Teddy Petersen. Forlaget Frydenlund, 2004. Bogen er fyldt med gode råd og inspirerende eksempler på spændende sprog, lavet af mange forskellige mennesker med meget forskellig baggrund og erfaring. Den handler om hvordan man skriver så det er til at forstå - og så det fænger. Bogen henvender sig til dig som ønsker en mere moderne og professionel tilgang til at skrive tekster, hvad enten det er breve, mails, referater, nyheder eller artikler. Læs mere her >>>
Skriv så! Af Anne Katrine Lund. Forlaget Samfundslitteratur, 2007. Bogen giver dig masser af værktøjer der både gør skriveprocessen lettere og teksterne mere målrettede og præcise. Du bliver præsenteret for værktøjer og eksempler så du kan se din egen kommunikation efter og få ny inspiration til nye måder at skrive bedre tekster på. En rigtig god guide om skrivningens håndværk og kunst hvor der er meget at hente for såvel nybegyndere som mere drevne ordsmede. Læs mere her >>>
|