Konfliktløsning for ledere - praktisk konflikthåndtering
Få viden og metoder til konstruktiv konfliktløsning
Konflikter er uundgåelige. Når mennesker arbejder sammen, vil der undertiden opstå situationer hvor meninger, interesser, værdier, og temperamenter støder mod hinanden og skaber konflikter. På dette kursus i konflikthåndtering lærer du hvordan du kan håndtere konflikter konstruktivt – med det formål at skabe fælles løsninger på uoverensstemmelser og styrke relationen mellem parterne.
Hvem deltager?
Konflikthåndtering er et praktisk baseret kursus for dig som ønsker at blive bedre til at tage hånd om og løse konflikter på arbejdspladsen. Det gælder både når du selv er part, men også når du ønsker at støtte og vejlede medarbejdere i at håndtere deres konflikter. Du arbejder typisk som leder, projektleder, teamleder, tillidsrepræsentant eller HR-konsulent.
Udbytte for deltageren
På kurset i konflikthåndtering og konfliktløsning bliver du bedre til at forstå og arbejde med konflikter - både når du selv er involveret, men også når du er tredje part i konflikter på arbejdspladsen.
Du får en dybere forståelse for hvorfor konflikter opstår, og hvordan de eskalerer – med det formål at du bliver bedre til at opfange og reagere på konfliktsignaler i tide. Du lærer hvordan du bevarer roen og overblikket og agerer konfliktdæmpende i konfliktsituationer. Du træner din samtaleteknik så du kan skabe tillid og bedre kontakt til modparten for derigennem at åbne op for en konstruktiv dialog omkring konfliktens aspekter og mulige løsninger.
Og du træner konfliktmægling (mediation) – som er en effektiv metode til at støtte medarbejdere i at finde fælles løsninger på deres uoverenstemmelser og til at styrke deres indbyrdes relation.
Udbytte for virksomheden
Konflikthåndtering er et udviklingsområde som kan forbedre arbejdsmiljøet betragteligt. En leder, der besidder evnen til at opfange og reagere på konfliktsignaler, og som forstår at håndtere konflikten inden den eskalerer, er meget værdifuld for en virksomhed. Konflikter der håndteres rigtigt bringer oftest de involverede parter tættere sammen og skaber positiv forandring og udvikling hos de implicerede. Løses konflikterne i tide, skaber det tryghed, arbejdsro, positivitet, bedre samarbejde, mere motivation, færre sygedage og større forståelse og rummelighed for forskelligheder - alt i alt et velfungerende psykisk arbejdsmiljø.
Kursets indhold og form
Kurset i konflikthåndtering og konfliktløsning veksler mellem teori, dialog, praktiske øvelser i kommunikation og konfliktcases der tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag og oplevede konflikter.
- Viden om konflikter - sådan opstår de, og sådan udvikler de sig
- Egne og andres konfliktmønstre og reaktioner
- Konflikters forskellige dimensioner og analyse af konfliktens kerneaspekt
- Metoder til at afdække parternes synspunkter, interesser og behov i konflikten
- Brug af ligeværdig kommunikation ved konfliktløsning
- Lær kunsten at lytte aktivt og anerkendende
- Træning i coachende spørgeteknikker
- Brug af konfliktdæmpende sprog - "Ikke voldelig kommunikation"
- Hvordan du nedtrapper konflikter
- Lær at bevare roen og håndtere egne og andre stærke følelser
- Konfliktløsning og konfliktmægling i praksis - brug af en struktureret model
- Hvornår kan konfliktmægling bruges med succes?
- Din rolle som konfliktmægler: empati og neutralitet i konfliktsituationen
- Få indsigt i konfliktmæglingens forskellige faser
- Øvelser i konfliktmægling - med feedback til dig som mægler
- Din egen personlige handlingsplan for konflikthåndtering fremover.
|
Konfliktløsning for ledere
|
|
| Antal dage |
2-3 dage efter aftale (normalt fra kl. 9-16) |
| Holdstørrelse: |
Efter aftale |
| Afholdes: |
Efter aftale som lukket firmakursus
|
| Pris pr. dag: |
20.900 kr. ekskl. moms |
| Underviser: |
Pia Hardy |
| Lukkede firmakurser: |
Priser på lukkede kurser i øvrigt |
| Yderligere information: |
Ring på tlf. 70 32 06 08 eller mail til kursus@praktikon, og hør mere om kurset i konfliktløsning |
Download et uddrag af kursusmaterialet i konflikthåndtering
Det indeholder forsiden, indholdsfortegnelsen og lektion 1,2 og 3. Download her >>>
Litteraturliste til emnet konflikthåndtering
Der findes mange relevante og velskrevne bøger om emnet konflikthåndtering og mediation - Se vores anbefaling her>>>
Andre relaterede kurser og uddannelser
Her kan du læse mere om Praktikons andre kurser om ligeværdig kommunikation
Konflikthåndtering, assertionstræning, forhandlingsteknik, stresshåndtering, stresscoachuddannelsen og coachuddannelsen.
|